Jamen, elever i gymnasiet og på hf har da ikke problemer med at læse og stave! 

Ovenstående bemærkning har jeg af og til mødt, når jeg har fortalt venner og bekendte om mit arbejde som læsevejleder her på skolen. Det er underforstået, at en elev, der har problemer med læsning og stavning da ikke kan være egnet til at gå i gymnasiet/hf.

Årsag og virkning
Men sådan hænger det jo slet ikke sammen. Der er mange forskellige årsager til, at en del elever har disse problemer. Det har sjældent noget at gøre med deres egnethed i øvrigt til gymnasiet/hf.

Men sandt er det, at denne gruppe elever kan få problemer. Læsepensum er stort, og der skal afleveres mange skriftlige opgaver. Det kan derfor blive en kraftig hæmsko, hvis eleven skal bruge uforholdsmæssig megen tid på f.eks. at læse lektier. Det kan være, fordi læsehastigheden er lav, eller fordi eleven ikke er i stand til at formidle alle sine kloge tanker på skrift, uden at der er en masse "støj på ledningen". Og det nytter ikke at undskylde sig med, at man jo alligevel satser på fysik og matematik, for også i disse fag spiller evnen til at udtrykke sig klart en vigtig rolle.

Hvem er det så, der har brug for et skub?
I de senere år har der været fokuseret meget på de dårlige læsefærdigheder, danske børn i de små klasser har. Der er blevet rettet mange anklager mod folkeskolen. Folkeskolen har følt sig truffet, og i disse år er der derfor fokus på læsning og stavning. De kommende år må så vise, om fremtidens elever generelt bliver bedre rustede til at indfri gymnasiets/ hf's forventninger. Det vil vise sig, om en del af de nuværende elevers behov for ekstra-undervisning er affødt af mangelfuld undervisning i folkeskolen. (Men med til dette billede hører jo også, at aldrig før har så stor en procentdel af en årgang gået i gymnasiet/hf).

Der kommer også stadig flere tosprogede elever i gymnasiet/hf. En undersøgelse af en gruppe danske og tyrkiske elevers læseforståelse viser, at de tyrkiske elever generelt har en mindre sproglig sikkerhed og et mindre ordforråd end de danske elever. Dette kan få betydning for deres læseforståelse.

Endelig er der også de ordblinde. Ordblindhed er ikke noget entydigt begreb og findes formodentlig i mange former og grader, ligesom man vel også kan være farveblind i forskellig grad. Men årsagen til de ordblindes problemer med læsning og stavning skal i højere grad findes i deres sproglige forudsætninger end i ydre omstændigheder. Stærkt ordblinde tager sjældent en længevarende uddannelse. Men det er mit indtryk, at der er en del elever i gymnasiet/hf, som har svage sproglige forudsætninger, og som har døjet især med det skriftlige arbejde i dansk og i fremmedsprogene i store dele af deres skoletid.

Hjælper det noget?
Mange elever har indtil nu taget imod skolens tilbud om ekstraundervisning. De fleste mener, at de har haft glæde af at lære nogle regler og strategier, der kan af hjælpe deres individuelle problemer. For der findes ikke 2 elever, der har helt de samme behov. Derfor bliver der taget hensyn til den enkelte. Jeg lægger stor vægt på at afdække hver enkelts behov så godt som muligt. Og der er altid tale om "enetimer" eller om undervisning i meget små grupper. Det er den rene luksus for eleverne - også fordi der altid er slik til arbejdet!

Den generelle indsats på området
Som dansklærer ved jeg af erfaring, hvor presset danskfaget er med 3 undervisningstimer om ugen. Alligevel tror jeg, at mange dansklærere i de senere år har valgt at fokusere meget på grammatik, stavning og tegnsætning. Det er en dejlig konkret opgave for en dansklærer. Problemet opstår i højere grad, når man kan se, at mange elever læser for langsomt, og at de far for lille udbytte af læsningen. Hvad kan vi som lærere gøre ved det? Et nøgleord er her læseteknik: Hvordan far eleven det mest mulige ud af at læse en bestemt tekst?

For nogle år siden lavede nogle lærere på skolen et lille tværfagligt projekt med en l.g., hvor vi fra starten af skoleåret satsede på at give eleverne nogle redskaber til at læse en tekst til et bestemt fag med størst muligt udbytte. Derfor var det også vigtigt, at så forskellige fag som dansk, historie, kemi og engelsk var repræsenteret. Det er svært at måle resultatet af anstrengelserne, men formålet har været at gøre eleverne til mere fokuserede og effektive læsere.

Moralen
Det er ikke nemt at lave en snæver definition af læsevejlederens arbejdsområder, da de i virkeligheden er mangeartede og retter sig både mod enkeltelever og større grupper, mod træning af læsehastighed og udvikling af læsestrategier, mod stavetræning og formuleringsevne...

Det er derimod ikke svært at konkludere, at det er et meget tilfredsstillende arbejde at være læsevejleder. Det er dejligt målrettet, og man møder motiverede og positivt indstillede elever. Det smitter!
Ulla Birkerød