Facebook
Rss feed
Kontakt
Sitemap
Læs op
Sprog

Niels Jensens Legat

Niels Jensens legat er stiftet 1978.

Skolens nyeste, men langt største legat er stiftet af Niels Jensen, der døde den 9. juli 1977 i Oregon i USA. Ifølge testamente efterlod han 200.000 kr. til et legat til den skole, hvor han havde taget studentereksamen. Han var søn af en parcellist i Ommel på Ærø og kom 1905 i 3. klasse på Odense Katedralskole, hvorfra han dimitteredes med nysproglig studentereksamen i 1909.

Niels Jensen påbegyndte - så vidt vides - det medicinske studium, men afbrød det ret hurtigt og emigrerede til USA, hvor han døde, 86 år gammel, efterladende sig en formue. Legatet har en sådan størrelse, at der årligt kan uddeles en række portioner på tilsammen 30.000 kr.

Legatet skal søges.

Uddrag af "Odense Katedralskoles Historie 1283-1983", Odense Universitetsforlag 1984