Facebook
Rss feed
Kontakt
Sitemap
Læs op
Sprog

Engelsk(A) – Samfundsfag(B) – Mediefag(B)

Vil du have engelsk på højeste niveau? Og er du samtidig interesseret i det der foregår i verden omkring dig? Så er denne studieretning sikkert noget for dig. Her får du mulighed for at blive rigtig god til ’verdens vigtigste sprog’ og samtidig får du også en grundig forståelse af hvordan samfundet (både lokalt, nationalt og globalt) fungerer.

Engelsk (A) er bygget op omkring tre kerneområder: 

  • sproget (målet er at du kan udtrykke dig korrekt og nuanceret på engelsk)
  • tekstlæsning (i løbet af de tre år bliver du rigtigt dygtig til analyse af både ældre og nyere engelsksprogede tekster)
  • samfundsforhold (du kommer til at få et indblik i på hvordan og hvorfor fx Storbritannien og USA adskiller sig fra det danske samfund)

Samfundsfag (B) er ligeledes bygget op omkring nogle kerneområder:
  • sociologi (her arbejder vi med identitetsdannelse og social arv)
  • politik (hvem har magten i Danmark? Hvordan kan du påvirke politiske beslutninger, hvorfor er der brug for så mange  forskellige partier i så lille et land som Danmark?)
  • økonomi (hvordan skal velfærdsstaten skrues sammen i fremtiden? Hvad betyder globaliseringen for Danmark? Hvad er forskellen på finans- og pengepolitik?)

Mediefag (B) giver dig en viden om:
  • dramatiske modeller og fortælleforhold
  • forskellige analysemetoder
  • centrale genrer og programtyper
  • grundlæggende træk af film- og tv-mediets historie
  • nationale og internationale produktionsforhold
  • produktionsplanlægning, optageprincipper og optageteknik
  • redigeringsprincipper og redegeringstenik

Gennem forskellige arbejdsformer og tværfaglige projekter vil du blive stimuleret til at se og søge efter sammenhænge og helheder i en verden der i disse år både bliver mindre og mindre, og også mere og mere uoverskuelig. Nysgerrighed og engagement er derfor en forudsætning/en klar fordel hvis du vælger denne studieretning.

Fag, valgfag og bindinger
C-niveau: Biologi og naturgeografi.
B-niveau: et af fagene fysik, biologi eller naturgeografi vælges af eleven.

Der resterer tre valgblokke:
Ét valgfag på mindst A-niveau.
Ét valgfag på mindst C-niveau.
Herudover skal du bruge en valgblok på at opgradere biologi, fysik eller naturgeografi til B-niveau.

Ovenstående gælder hvis 2. fremmedsprog er et fortsættersprog. Hvis 2. fremmedsprog er et begyndersprog, bortfalder valget til A-niveau. Her kan du se en oversigt over de fag, du skal have, hvis du vælger denne studieretning. Det første skema viser dine fag hvis du som 2. fremmedsprog vælger et fortsættersprog. Det andet skema viser dine fag hvis 2.fremmedsprog er et begyndersprog. Bemærk at der er et valgfag mindre i det andet skema. I dit 2.fremmedsprog  undervises du ikke nødvendigvis sammen med dit studieretningshold. De gule felter angiver at du har to eller tre valgblokke (en af valgblokkene skal du bruge på enten bi, ng eller fy på B-niveau). 

2. fremmedsprog er et fortsættersprog

A-niv.  Da Hi             En          Valgblok
B-niv. Da Hi     2.spr      Sa En  Bi/Ng   Fy Me   
C-niv.  Da Hi Id Bk/Mu/Dr 2.spr Re Ol Sa En Bi/Ng Ma Fy Me  Valgblok 
 

2. fremmedsprog er et begyndersprog

A-niv.  Da Hi