Onsdag den 1. februar kl. 19.30 2012 er alle interesserede kommende gymnasie-elever/hf´ere velkomne til orienteringsaften på skolen. Der vil her være mulighed for at høre nærmere om gymnasiet og hf-uddannelsen og tage skolen i øjesyn.
Elever og lærere vil hjælpe dig og evt. dine forældre rundt på skolen og ind i uddannelsens kringelkroge. Der vil også være mulighed for at snakke med skolens studievejledere.