Bibliotekets historie

Fra 1537 - 1802 lå Odense Latinske Skole på Klingenberg, nogenlunde midtvejs mellem Skt. Knuds Kirke og det nuværende Magasins bagindgang. Uddannelsen her skulle kvalificere eleverne til optagelse på Københavns Universitet

Overfor, som en tilbygning til domkirken, lå desuden fra 1623 til 1802 Odense Gymnasium. Bygningen står der endnu og benyttes i dag af domkirken bl.a. til konfirmationsforberedelse og administration.
 
Gymnasiet opgave var at opkvalificere eleverne, så de var bedre egnede til universitetsstudierne. Der blev undervist i, hvad der nogenlunde svarede til det første års pensum på universitetet.

Vi ved næsten intet om bogbestanden på Latinskolen og Gymnasiet før midten af 1700-tallet. Men i 1757 blev gymnasiets bygning renoveret. Ombygningen blev anledningen til at oprette et bibliotek på skolen, hvor et mindre rum på 1.sal blev indrettet med reoler fra gulv til loft. Oprettelse af biblioteker var i tidens ånd. Idealerne om oplysningens betydning bredte sig i disse år.

Initiativet kom fra Søren Anchersen, der både var professor ved gymnasiet og rektor for latinskolen.
Inspirationen kom sandsynligvis fra Sorø Akademi. Her havde man fået oprettet et anseeligt bibliotek ved at privatpersoner testamenterede deres bøger til skolen. Bl.a. havde skolen i 1754 arvet hele Ludvig Holbergs bogsamling. Helt så let gik det ikke med at opbygge Odense Gymnasiums bibliotek. I 1761 er der registreret 746 bind på biblioteket, og i de første årtier har bogsamlingen næppe udgjort over 1000 bind. Bøgerne synes i begyndelsen især at være samlet ind som gaver fra de fynske præster.

I bibliotekets instruks fra 1758 står der bl.a., at der 2 gange ugentligt, mandag og tirsdag eftermiddag kl. 4 skal være åbent for udlån, og skulle lånere komme til byen på andre tidspunkter bør bibliotekaren vise sig velvillig. Klientellet har været lærere og elever ved gymnasiets. Men ”brave folk ” skulle også kunne låne bøger i op til 6 måneder af gangen, mod deres skriftlige forsikring.
Den oprindelige ide med biblioteket har sikkert været at Fyn skulle have en slags universitetsbibliotek, da gymnasiet jo var en slags universitet.
Ved skoleforordningen i 1775 blev det et krav, at landets latinskoler opbyggede et skolebibliotek. Så da latinskolen og gymnasiet i 1802 blev lagt sammen til Odense Katedralskole, blev de to biblioteker naturligt nok også sammenlagt i det gamle gymnasiums bygning.

Den ”nye” skole fik bevilget en fast sum årligt til indkøb af bøger og apparatur. Samtidig blev det ved kongelig resolution bestemt, at skolen skulle ”lægge Grundvold til et udsøgt Skolebibliotek”. Formålet skulle være at skabe en samling ”af litteraire Hielpemidler, som lærerne behøve til videre Fremgang i pædagogisk Indsigt og Erfaring”. Desuden skulle der indkøbes bøger ”som ere brugbare og vigtige for videlystne Disciple…”

I de følgende år indkøbtes bøger, dels gennem boghandlere og dels gennem forskellige auktioner. Alene i 1820 indkøbte skolen 3 bogsamlinger med i alt 2427 bind og kom derved bl.a. i besiddelse af et eksemplar af Chr. III´s bibel (1550)

I 1802 havde biblioteket ca. 1500 bind i sin samling. Da skolen i 1846 flyttede fra Klingenberg til Lille Gråbrødrestræde (i det den bygning der senere blev posthus), bestod bibliotekets samling af ca. 12.000 bind.

I 1840eren var der i Odense ikke mindre end 6 biblioteker. Foruden Katedralskolens bibliotek drejede det sig om Karen Brahes bibliotek, Militærbiblioteket, Stiftsbiblioteket, Borgerbiblioteket (oprettet 1835) og Læseforeningen (oprettet 1838)
Hermed havde byens borgere fået flere gode muligheder for at låne bøger.
Katedralskolens bibliotek blev herefter først og fremmest et bibliotek for folk med tilknytning til skolen.

Omkring år 1900, da biblioteket var flyttet til sin nuværende placering i Jernbanegade, havde biblioteket ifølge skolens rektor ca. 1200 udlån årligt. Heraf blev ca. 100 udlånt til ”vederhæftige folk uden for skolen.”

I 1940´erne blev en stor del af bibliotekets ældste bogbestand solgt fra, mens nye er kommet til ved almindelige indkøb og som gaver. En af de mere særprægede gaver er fra overlærer Karl Schmidt. I 1923 forærede han biblioteker 614 bind, der alle omhandlede Napoleon I.

Mange af bibliotekets ca. 42.000 bøger er i dag mere af antikvarisk interesse end til gavn for tidens gymnasieelever. Det har naturligt rejst spørgsmålet om bibliotekets indhold, nytte og formål. Undertiden har der været forslag fremme om en gennemgribende modernisering. Over for dette synspunkt står den holdning, at bibliotekets særpræg skal bibeholdes ”som et monument over en historisk kontinuitet gennem 250 år med skiftende behov og værdinormer, samtidig med at det bedst muligt imødekommer de krav, der må stilles til et nutidigt skolebibliotek.”

Biblioteket i dag er dog også et tidssvarende bibliotek, hvor der specielt siden 1988, da de første mere selvstændige elevopgaver blev indført, er indkøbt moderne bøger. Disse er målrettet til eleverne, og med den sidste nye reform tilpasses bogbestanden nu efter de mere tværfaglige opgaver og de nye tiltag, som reformen har ført med sig. Således vil biblioteket hele tiden søge at være et dynamisk center, der følger med de nye tider og krav.

Et bibliotek i dag er ikke kun bøger, men er også et sted, hvor man søger viden og information ved hjælp af elektroniske kilder. Bibliotekets hjemmeside henviser til mange databaser, som eleverne kan søge informationer i. Til det brug er der i undervisningen indlagt flere informationssøgningskurser, som er tilrettelagt af biblioteket.

Jens Willumsen og Else Reffstrup

Litteratur:
Odense Bibliotekshistorie (1990)
Odense Katedralskoles Historie (1983)